Color Line færge slår hul i stævn
Color Lines færge Color Festival fik slået et hul på cirka en meters længde i stævnen, efter at den påsejlede duc d'alben ved færgelejet i Frederikshavn Havn. Endnu ingen forklaring på påsejlingen.
Color Festival genoptager fredag morgen sejladsen mellem Frederikshavn og Oslo, efter at det onsdag med stor kraft påsejlede duc d'alben i Frederikshavn Havn.
Færgen fik et hul på en meters længde overvandlinien ved påsejlingen, der skete med en fart på omkring 7 knob. Duc d'alben blev totalskadet.
"Om det er en teknisk eller menneskelig fejl vil jeg ikke gisne om. En række instanser træder til i sådanne tilfælde for at få udredet årsagen", siger Color Lines direktør Jacob Jensen til nordjyske.dk.