CMA CGM lukker for transport af plastaffald
Franske CMA CGM vil ikke længere deltage i den transport af plastaffald, der kan give anledning til forurening og true biodiversiteten. Det annoncerede selskabets topchef Rodolphe Saade fredag. Rederiet lukker ned for transporten i juni i år.
Arkivfoto..
Hvert år havner omkring 10 mio. tons plastaffald i verdenshavene og tallet kan blive tredoblet i løbet af de næste tyve år med store skader på det maritime øko-system som konsekvens.
“Årsagerne til denne forurening inkluderer åbne affaldsdepoter og fraværet af en infrastruktur, der kan få plastaffaldet genbrugt eller omdannet,” hedder det i en udtalelse fra rederiet.
“Med beslutningen om ikke længere at ville transportere plastaffald om bord på rederiets skibe, vil CMA CGM forhindre denne type affald fra at blive eksporteret til destinationer, hvor sortering, genbrug eller omdannelse ikke kan blive garanteret,” hedder det videre.
Kine har tidligere været den største indkøber af plastaffald fra USA, men siden landet forbød denne import i 2018, er plastaffaldet blevet afsat til lande som Cambodia, Indien, Indonesien og Malaysia.
Kilde: TradeWinds