CMA CGM går markant frem i 3. kvartal
Verdens tredjestørste containerrederi, franske CMA CGM, kom ud af årets 3. kvartal med et nettooverskud på 201 millioner dollar, mod et overskud på 70 millioner dollar i samme kvartal sidste år.
Omsætningen steg til 4.368 millioner dollar mod 4.105 millioner dollar i 3. kvartal 2013. Antallet af transporterede containere lå på 3,2 millioner TEU mod 2,9 millioner TEU sidste år.
CMA CGMs flåde af containerskibe ligger i dag på 443 skibe mod 430 skibe ved udgangen af 3. kvartal sidste år. Kapaciteten om bord på skibene voksede fra 1.559.000 TEU sidste år til nu 1.637.000 TEU.
Rederiet skriver i regnskabet, at den alliance - Ocean Three - som CMA CGM har dannet med CSCL og UASC som planlagt træder i kraft i begyndelsen af 2015.
CMA CGM venter at 4. kvartal af 2014 vil være kendetegnet ved generelt faldende aktivitet, men at rederiets vækst vil blive være større end markedets.
Kilde: CMA CGM