CMA CGM bekræfter drøftelser med NOL
CMA CGM bekræfter, at rederiet er i gang med eksklusive drøftelser med Neptune Orient Lines Ltd, NOL,og Lentor Investments Pte. Ltd, et helejet datterselskab af den kontrollerende aktionær Temasek Holdings Ltd, med henblik overtagelse med NOL.
Forhandlingerne forventes at løbe indtil den 7. december 2015. Skulle disse drøftelser føre til en aftale, vil en sådan kombination bidrage til konsolidering af containerskibsindustrien, på et tidspunkt hvor ubsigten er mere kritisk end nogensinde.
Det vil yderligere styrke CMA CGM som en global operatør i branchen ved at udnytte den stærke geografiske og operationelle komplementaritet i begge grupper.
Der er endnu ikke nået til enighed, og der kan ikke gives sikkerhed for, at disse drøftelser vil føre til en endelig aftale. CMA CGM vil informere offentligheden om alle væsentlige udviklinger i god tid.
Ifølge Financial Times har Mærsk trukket sig fra forhandlinger med NOL. Mærsk har dog på intet tidspunkt kommenteret forhandlingerne mellem det danske rederi og NOL, mens NOL på sin side har bekræftet forhandlingerne i en pressemeddelelse udsendt den 7. november.
Kilde: CMA CGM