Clipper og Dania indgår managementaftale
Clipper Fleet Management og Dania Ship Management ingår en ny partnerskabsaftale. Dania Ship Management har meddelt sine planer om at udvide skibsadministrationskapaciteten til at omfatte tørlast i en partnerskabsaftale med Clipper Fleet Management, en del af Clipper Group.
”Vores mål, da vi skabte Dania Ship Management som en partnerskabsaftale mellem Nordic Tankers og V.Group, var at udvikle en stærk dansk skibsforvaltningsløsning. Udvidelse af vores kapacitet til at omfatte tørlaststyring er et vigtigt næste skridt, og vi glæder os til partnerskabet med Clipper Fleet Management”, siger Carsten Brix Ostenfeldt, CEO i Dania Ship Management.
Partnerskabet mellem V.Group, Nordic Tankers og Clipper Group skal skabe en solid platform for skibsledelsesløsninger med
base i København. 28 landbaserede og omkring 1.000 søfarende vil blive overført til til Dania Ship Management.
”Denne nye partnerskabsaftale med Dania Ship Management giver Clipper Fleet Management den perfekte platform for fremtidig vækst - til gavn for vores kunder såvel som organisationen og medarbejderne - både på land og til søs”, siger Peter Norborg, CEO i Clipper Group.
Med adgang til V.Groups globale marine serviceudbud og Danias platform for skibsadministration vil partnerskabet hjælpe Clipper Group med at levere høj kvalitet og effektiv styring af deres flåde. Transaktionen vil blive afsluttet inden for kort tid.
Kilde: V. Group