Christiansøfarten mister passagerer
Christiansøfarten har de senere år haft voldsom tilbagegang på ruterne til Christiansø. Tidligere lå antallet af passagerer stabilt på 55.000 til 60.000, men de senere år er antallet faldet til omkring 40.000. Det er én af årsagerne til, at rederiet har sat hurtigfærgen Bornholm Express til salg.
Den anden årsag er, at Christiansøfarten fra maj måned 2013 desuden mistet kontrakten med Post Danmark om fragt af post mellem Simrishamn og Allinge. De to ting tilsammen betyder, at der ikke er økonomi i at beholde hurtigfærgen.
Ruten til Sverige har ellers haft stor fremgang i passagertallet denne sommer. Over 31.000 passagerer har rejst mellem Bornholm og Sverige. Det er det højeste antal nogensinde. Det er dog ikke nok til at opveje nedgangen på færgerne til Christiansø, fortæller rederidirektør Peter Stange Jensen til P4/Bornholm
Nedgangen på ruterne til Christiansø skyldes først og fremmest, at færre lejrskoleelever og pensionister besøger Ertholmene i ydersæsonen.
Hvis Bornholm Express bliver solgt, vil det betyde en yderligere nedgang, da færgen også har sejlet mange ture i sommermånederne med turister til Christiansø. Peter Stange Jensen gætter på, at passagertallet kan falde nå ned på 35.000.
Christiansø - ruten bliver dog stadig betjent af færgen Ertholm og postbåden Peter.
Kilde: dr.dk/P4/Bornholm