Bunker Holding udvider netværket
Bunker One har udvidet sin flåde med et nyt fartøj, der bliver placeret ved Freeport, Bahamas, og dermed udvider selskabets netværk i området forud for de udfordringer, der venter industrien, når IMO´s nye svovlregler træder i kraft 1. januar.
“Den fortsatte udvidelse af vores fysiske platform vil tilbyde vores kunder fleksibilitet og valg i forhold til deres indkøbskrav til brændstof, når vi går ind i 2020, med mulighed for at skabe effektive “bunkers-only” havneanløb,” udtaler Georgia Kounalakis, der er direktør for Bunker One i Den Mexicanske Golf og Caribien.
Peter Zachariassen, der er global direktør for Bunker One fremhæver, at han med den nye udvidelse ser stærke synergi-muligheder på tværs af operationerne i området. “Vores kunders ønsker er nøglen til alt, hvad vi gør - og det er en fornøjelse at være i stand til at imødekomme deres behov, uanset hvor de er,” siger Zachariassen i en pressemeddelelse.
Det nye skib i flåden M/T Waltz er bygget i 2008 og vil blive udstyret med høj kapacitets pumper med en kapacitet på 750 kubikmeter/time.
Bunker One, der er ejet af Bunker Holding, har tolv kontorer verden over og servicerer sine kunder fra mere end 20 lokationer.
Kilde: Bunker Holding