Bulker redder nødstedte fiskere ved Peru
Nippon Yusen Kaishas, NYK, bulker Global Vega reddede syv fiskere der var kommet i nød den 21. maj ud for Perus kyst. Mens Global Vega var på vej fra havnen i Acajutla, El Salvador, til Callao Havn i Peru, spottede skibet en fiskerbåd, der nogen tid havde drevet uden motorkraft.
Global Vega leverede fødevarer og ferskvand til fiskerne, og deres fartøj blevi første omgang fortøjet til tørlastskibet. Derefter blev fiskerne og deres båd sikkert leveret til den peruvianske kystvagt.
Global Vega er på 57.835 DWT og sejler under Panamas flag. Det er bygget i 2014 og opereres af NYK Bulk & Projects Carriers Ltd., et helejet datterselskab af NYK Line.
Kilde: Maritime Reporter