Britiske fiskere samler sig om sikkerhed
Aktører i Storbritanniens fiskerierhverv har forenet sig for at fremme sikkerhed til søs. De har uddelt mere end 6.000 flydeenheder til fiskere over hele landet. Ulykker i erhvervet er faldet gennem de sidste 15 år som følge af bedre uddannelse og udstyr. Alligevel udgør livet som fisker fortsat et af de farligste erhverv.
Det nye initiativ ledes af Scottish Fishermen’s Federation (SFF) og NFFO som repræsenterer grupper af fiskere, individuelle fiskere og producenter i England, Wales og Nordirland. Derudover har European Fisheries Fund (EFF), Marine Management Organisation (MMO), Northern Ireland Department of Agriculture and Rural Development (DARD) og Seafish også bidraget til projektet.
Især 130.000 pund fra SFF og 10.000 pund fra UK Fisheries Offshore Oil and Trust Fund har hjulpet til at stable projektet på benene.
Projektet går ud på at udstyre fiskere med et kompakt og ‘personligt flydeudstyr' som er blevet omhyggeligt udvalgt, da det er letvægtigt, nemt at bære og yder beskyttelse uden at hindre bevægelsen som kræves af en aktiv fisker på dækket.
Kilde: FishUpdate