Britisk atomubåd skaber ro ovenpå Brexit
En britisk atomubåd er ankommet til Gibraltar for at understrege klippeøens tilhørsforhold til Storbritannien. Det sker efter at den spanske udenrigsminister Jose Manuel Garcia-Margallo har sagt, at det britiske Nej til EU skaber en helt ny situation for Gibraltar.
”Det britiske Nej åbner helt nye muligheder for Gibraltar”, sagde Jose Manuel Garcia-Margallo i et radiointerview.
”Jeg håber at udsigten til at se det spanske flag vajer over Gibraltar er meget tættere på nu”, sagde ministeren.
Kilder i den britiske flåde siger til avisen The Sun, at briterne bestemt ikke deler den spanske udenrigsministers opfattelse.
”Timingen kunne ikke være bedre - den sender et klart signal til befolkningen i Gibraltar om, at briterne står ved deres ansvar. Der bliver ingen forhandlinger om at delt nationalitet for Gibraltar”, siger en højtplaceret kilde i Royal Navy til avisen.
Officeren slår fast at atomubådens besøg har været planlagt længe, men at tidspunktet er ”interessant”.
Kilde: The Sun