Brandramte APL Vancouver må sejle videre
Det brandramte containerskib APL Vancouver har fået lov til at genoptage sejladsen og er på vej mod Singapore. Ifølge skibets operatør APL kom tilladelsen efter inspektioner fra bjærgningsholdet og klassifikations selskabet.
”Situationen ombord på skibet er under kontrol og hændelsen afsluttet på grund af hurtig reaktion fra besætningen og den bjærgningsoperation, der blev sat i gang med det samme. Alle besætningsmedlemmer ombord er i sikkerhed og der har ingen forurening været som følge af episoden”, siger APL.
Ifølge APL er der er foretaget yderligere sikkerhedsforanstaltninger omkring skibets sejlads til Singapore.
Blandt andet eskorteres APL Vancouver af en slæbebåd. Der vil blive foretaget en undersøgelse vil for at fastslå årsagen til hændelsen på det 115.060 DWT containerskib.
Det Singapore-flagede fartøj brød i brand tidligt den første februar ud for Vietnams kyst, mens det var på vej fra Shekou i Kina til Singapore.
Læs mere om branden HER
Redaktionen