Brand på Stenafærge
Onsdag morgen udbrød der brand på bildækket på Stena Spirit, der var på vej fra Karlskrona i Sverige til Gdansk i Polen.Branden startede i en lastbil, en halv time inden færgen skulle anløbe Gdansk. Den blev opdaget af personalet på bildækket.
”Der kom røg fra en lastbil. Besætningen opdagede det hurtigt og kunne slukke branden. Selv om branden var under kontrol blev det besluttet at evakuerer kahytsdækkene og samle alle passagererne på soldækkene”, siger Jesper Waltersson, pressechef hos Stena Line til Sjöfartstidningen.
Færgen lagde til kaj i Gdansk lige efter klokken otte onsdag morgen. Her stod polsk redningsmandskab klar til at overtage efterslukningsarbejdet. Ifølge Stena Line kom ingen til skade og det var aldrig nogen fare for passagererne.
”Slukningsarbejdet blev iværksat hurtigt og effektivt. Nu er det op til ejeren af lastbilen at finde frem til årsagen til at branden i lastbilen brød ud. Vi forventer at genoptage sejladsen fra Gdansk klokken 9.00 torsdag morgen”, siger Jesper Waltersson.
Kilde: Sjöfartstidningen