Bornholms livline til resten af verden
Forfatteren Palle Bruus Jensen har gennem 2½ år gravet dybt i arkiverne, og har skrevet den første, samlede beretning om sejladsen over Østersøen. Bogen er fyldt med autentiske, spændende beretninger om dramaer på havet gennem næsten 150 år.
Det har gennem generationer været populært at elske at hade rutesejladsen mellem Bornholm og omverden. Det er især kommet til udtryk gennem læserbreve i bornholmske aviser, hvor påstande og klager er føget gennem luften.
Der er tale om dramaer, som ikke har fundet plads i de officielle historiebøger, men som ikke desto mindre er historiske kendsgerninger i fortællingen om Bornholms forbindelse med omverdenen.
Forfatteren Palle Bruus Jensen har selv kaldt bogens indhold for en rejse og en oplevelse i tid og historie. Det er en rigtig karakteristik af dette stykke Danmarkshistorie.
Forfatter: Palle Bruus Jensen Format: 24 x 34 cm Sider: 320 Pris: 348 kroner ISBN: 978-87-7081-045-6