Blue Water får ny kunde i Brest
Tidligt i februar chartrede Blue Water Brest en coaster til at transportere stålskrot for vores nye kunde Les Recycleurs Bretons, som specialiserer sig indenfor genbrug. Skibet blev chartret i samarbejde med Blue Waters befragtningsafdeling i Esbjerg.
”Vi er stolte af at samarbejde med Les Recycleurs Bretons og løse vores første befragtningsopgave for dem. Vi chartrede MS ”Wilson Grimsby”, som lastede cirka 2.700 tons stålskrot til Dunkerque”, siger Mogens Nielsen, som er kontorchef for Blue Water Brest.
Les Recycleurs Bretons er en moderne virksomhed, indenfor genbrug. med mere end 100 medarbejdere på seks lokationer. Firmaet genbruger over 100.000 tons stål, affald, træ, papir og plastic hvert år og har også specialiseret sig i at skrotte gamle skibe i henhold til de europæiske normer.
MS ”Wilson Grimsby” er ejet af Wilson Eurocarriers, som Blue Water har samarbejdet med ved tidligere lejligheder.
Kilde: Blue Water Shippimg