Bladt godt i gang med Dong-ordre
Flere uger før planlagt er Bladt Industries blevet færdig med det første svøb til Burbo Bank Extension-projektet. I alt vil 144 svøb blive valset på Offshore Structures (Britain)’s faciliteter ved floden Teeside i Storbritannien.
Det samlede antal overgangsstykker, der skal fremstilles ved OSB er 16, og det samlede antal overgangsstykker til hele projektet er 32. De resterende 16 overgangsstykker vil blive fremstillet af Bladt Industries i Aalborg, mens de 32 monopæle til projektet vil blive fremstillet af EWW SPC i Rostock, Tyskland.
Burbo Bank Extension Havmølleparken på 258 MW har Dong Energy som ejer og slutkunde. Havmølleparken skal bygges i Liverpool Bay.
Kilde: Bladt Industries