Bjærgning af Costa Concordia bliver dyrt
KORT NYT: Royal Boskalis Westminster, der er et af de bjærgningsselskaber der har budt ind på at bjærge det kæntrede krydstogtskib Costa Concordia, vurderer nu, at det vil koste mindst 100 millioner euro at hæve krydstogtskibet i eet stykke.
”Det er en opgave uden sidestykke”, siger Peter Berdowski, CEO Boskalis, til Reuters.
Ifølge Berdowski er der både afgivet bud der har udgangspunkt i at hæve hele skibet på én gang, og bud der indebærer, at skroget skæres op inden det hæves.
Kilde: Tradewinds