Bimco ekskluderer medlem efter strid
En strid om markedsføring har ført til, at verdens største internationale søfartsorganisation Bimco - der har hovedkvarter i København - har valgt at ekskludere et af sine medlemmer, russiske ShipNEXT der driver en online handelsplatform.
Ifølge Bimco kommer eksklusionen efter, at Bimco gentagne gange har opponeret imod, at ShipNEXT i sin markedsføring hævder, at Bimco støtter selskabets globale handelsplatform, der linker skibe og gods sammen på verdensplan.
ShipNEXT har været medlem hos Bimco, men Bimco lægger altid vægt på at forholde sig neutralt til alle aktører på markedet.
Alexander Varvarenko, der ejer ShipNEXT, har taget eksklusionen meget ilde op, og han kræver at Bimco’s ledelsen enten omgør og beklager beslutningen, eller træder tilbage.
Bimco’s ledelsen har ingen planer om at gøre nogen af delene.
Redaktionen