Bigdata er guld for Vestas
Mens skibsindustrien først nu for alvor er gået i gang med med digitaliserings-projekter, har vindmøllegiganten Vestas været i gang længe. De vil ikke nøjes med at sælge fysiske møller og overlade den smarte softwareudvikling til “smarte drenge fra Silicon Valley”.
“Vi mener, at hvis man ejer både det fysiske og det digitale element af et produkt, så kan man øge værdiskabelsen endnu mere, end hvis man kun ejer den fysiske komponent. Vi vil ikke bare være dem, der laver isenkrammet, og så kan der komme nogle smarte drenge fra Silicon Valley og udvikle den digitale forædling, der virkelig øger produktets værdi, og så kan de skumme fløden. Det vil vi selv.« Sådan siger Anders Rhod Gregersen, der er ansvarlig for Vestas´s afdeling for supercomputing og tung databehandling til Ingeniøren.
I skibsindustrien har i forhold til en lang række andre industrier i mange år siddet på hænderne i forhold til at udnytte digitaliseringens muligheder. Men ikke mindst A. P. Møller - Maersk´s strategi om at digitalisere, hvad digitaliseres kan, har sat gang i udviklingen.
Men Vestas fik allerede for ni år siden øjnene op for de store værdier, der ligger gemt i at udnytte bigdata og indkøbte dengang sin første supercomputer.
Sidste år købte virksomheden nummer tre.
Den første blev brugt i et forsøgsprojekt, der populært sagt skulle udarbejde “omvendte” vejrudsigter. Det vil sige vejranalyser, der på baggrund af faktiske vejrdata fra støttepunkter i alle dele af verden 17 år tilbage i tiden, nu på fem minutter kan finde ud af, hvor det vil være mest optimalt at opstille en vindmølle.
“Vi kan altså give vores kunder en meget dybere indsigt i en mølles forventede output og den turbulens, den vil opleve, og vi kan gøre det meget hurtigere end før,« understreger Anders Rhod Gregersen.
Siden det første forsøgsprojekt er vindmøllerne blev udstyret med sensorer i stor stil. Op mod 1000 sensorer på hver mølle. Det betyder, at Vestas ved hjælp af supercomputerne kan følge vindmøllerne on-line og dermed blive klogere.
“Hvis vi kan se mønstre i rådataene, så vi kan få et forvarsel om, at noget skal fikses, før det går i stykker, eller inden et lille problem bliver til et stort. Hvis vi kan se, at et oliefilter snart bliver fyldt med sand, så kan vi sende en servicetekniker ud, inden det ender med, at hele gearkassen skal skiftes. Så vi ved alt om, hvordan alle kritiske komponenter i møllerne har det, inden møllen rent faktisk får nedetid,” forklarer Anders Rhod Gregersen til Ingeniøren.
Vestas kan på den måde servicere sine kunder proaktivt i stedet for at vente på at noget går i stykker. Det giver møllerne en mindre nedetid - og dermed mere i kassen for kunderne.
Kilde: Ingeniøren.
