Besætningsmedlem dræbt af vandkanon
Et kvindeligt besætningsmedlem er død efter at være blevet ramt af en vandkanon på et platform forsyningsskib i Brasilien. Hendes hoved blev banket mod et rør under hændelsen, der fandt sted under en test af brandslukningssystemer. Tre andre besætningsmedlemmer blev såret.
”På et tidspunkt vendte vandstrålen, der var rettet mod havet, sig mod dækket af fartøjet. Det undersøges stadig, om der var tale om en mekanisk fejl ”, sagde ejeren Astromaritima Navegação i en erklæring.
Eloa Bernardo dos Santos, 23, blev erklæret hjernedød mandag efter ulykken, der skete lørdag på det 2.100-DWT Astro Tamoio nær øen Governador i Guanabara Bay nær Rio de Janeiro. Astro Tamoio, der sejler under brasiliansk flag, er på charter for Petrobras.
De fire personer befandt sig på dækket, da de blev ramt af vandstrålen vandet under en test af skibets brandslukningsudstyr. Lokale rapporter meddeler, at søværnet ikke var til stede under testen. Det er ellers påkrævet ved lov.
Kilde: TradeWinds