Besætning evakueret efter brand på tanker
18 besætningsmedlemmer på det 8.900 dwt store og fuldt lastede tankskib, Hoyo, måtte evakueres, da der torsdag udbrød brand på skibet, da det befandt sig den østlige del af Singaporestrædet. Årsagen til branden kendes endnu ikke.
Havnemyndighederne i Singapore oplyser i et udtalelse, at kystvagten, flåden og Singapores civilforsvar indsatte skibe for at yde hjælp til besætningen, der blev evakueret fra skibet.
Branden blev efterfølgende slukket, og der er ingen rapporter om tilskadekomne eller forurening som følge af branden. Havnemyndighederne har nu iværksat en undersøgelse af årsagen til branden på det ni år gamle produkttankskib, der er var på vej til Filippinerne.
Hoyo, der sejler under panamansk flag, er under management hos Sampo Unyu Co. Ltd. i Japan.
Kilde: TradeWinds