Besætning arresteret efter enorm hashfangst
Efter en uges overvågning slog de spanske myndigheder til og gennemførte en ransagning på fragtskibet Lady Boss, da det befandt sig ud for Almeria på den spanske solkyst. Mistanken om at skibet smuglede hash blev i den grad bekræftet.
Da skattemedarbejdere og politifolk bordede det Comora-flagede 2.400 dwt. store fragtskib fandt de ikke mindre end 18 tons hash skjult i lasten.
Besætningen på 11 ukrainere og to bulgarere blev herefter arresteret og skibet bragt ind til havnen i Almeria. Ifølge skibets AIS data var den næste destination Egypten.
Kilde: TradeWinds