Beirut-eksplosion: Premierminister anklages
Libanons afgående premierminister er sammen med tre afgåede ministre blevet anklaget for forsømmelighed i forbindelse med den vanvittige eksplosion på havnen i Beirut, der i august dræbte mere end 200 og sårede i tusindvis.
De fire står anklaget for “forsømmelighed og skyld i døden for hundredvis og kvæstelser for yderligere tusindvis” i den første officielle anklage mod en siddende premierminister i Libanons historie, skriver Splash.
Efter den enorme eksplosion viste det sig, at topembedsmænd og politikere i årevis havde kendt til de 2.750 tons ammoniumnitrat, der var lagret uden tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger på havnen i Beirut.
Den enorme eksplosion efterlod et 43 meter dybt krater, hvor lageret stod, blæste bygninger omkuld og skibe op på havnekajen.
Mere end 200 mennesker døde ved eksplosionen og over 5.000 blev kvæstet.
Regningen til forsikringsselskaberne ventes at løbe op i mere end 3 mia. dollar, ca. 20 mia. kr.
Kilde: Splash