APM Terminals vil ikke betale overpris
De seneste transaktioner i havneterminalsektoren, har vist en tendens til, at ansættelsen af værdierne igen er stigende. Likviditeten er rigelig, og forskellige investorer søger et afkast. Det presser priserne opad. Den udvikling ønsker APM Terminals ikke at deltage i for enhver pris.
”Fundamentalt ønsker vi at vokse i denne industri, men vi vil ikke betale overpris for aktiver, og hvis vi ser det ske, vil vi forholde os cool og ikke overbetale. Ud fra det synspunkt er det ikke et stort problem for os”, siger Kim Fejfer administrerende direktør i APM Terminals, til shippingavisen Lloyds List.
Kim Fejfer mener, der altid vil være gode vækstmuligheder, selv hvis APM Terminals skruer ned for investeringerne. APM Terminals kan ud over kapital og renommé også tilføre kendskab og driftsmæssig kunnen og har samtidig kundernes tillid til at tingene fungerer.
”Selv hvis vi stoppede med at investere i dag, har vi et gevaldigt program at implementere, så vores toplinje vil vokse alligevel. Vi har en pileline med 20 projekter, som vi arbejder på lige nu. Hvis vi kan lande tre eller fire projekter per år, så er vi glade”, fortæller Kim Fejfer.
I stedet for at lede efter nye geografiske havneplaceringer, vil det være bedre for selskaberne i containerbranchen, hvis de koncentrerer sig om at øge produktivitet og pålidelighed i de allerede eksisterende terminaler.
Kilde: nordnet.se