APM Terminals sælger tysk terminal
KORT NYT: APM Terminals har solgt en indenlandsk terminal i Tyskland - Neuss Intermodal - til Contargo for et ikke oplyst beløb. Salget af terminalen, der ligger i nærheden af Düsseldorf, ventes gennemført i 4. kvartal.
”Mere end at investere i aktiver vil APM Terminals fokusere på at etablere parnterskaber for at forbedre sit indenlandske netværk. Ved yderligere og mere intenst samarbejde i forsyningskæden vil APM Terminals øge effektiviteten og servicen”, siger Martjin van Dongen, talsmand for APM Terminals, til Lloyds List.
Neuss Intermodal Terminal blev startet af APM Terminals i 2010 og håndterer 100.000 containere om året. Kapaciteten er på 200.000 containere.
Kilde: nordnet.se