Antallet af piratangreb er falder
Der er færre piratangreb end i samme periode sidste år, viser en ny rapport fra International Maritime Bureau, IMB,. Truslen ud for Nigeria vækker dog fortsat bekymring, mener Danske Rederier, der opfordrer til et fortsat højt sikkerhedsniveau.
”Trods nedgangen i det samlede antal angreb sammenlignet med samme periode sidste år er særlig det store antal kidnapninger ud for Nigeria bekymrende. Vi ser, at det rammer alle typer skibe. Derfor er det vigtigt, at der både er politisk opmærksomhed om problemet, og at rederierne fortsat har fokus på sikkerheden,” siger underdirektør i Danske Rederier Maria Bruun Skipper.
Piratangrebene er blevet færre siden 2015, hvor ikke mindre end 190 skibe blev overfaldet i løbet af årets første ni måneder. I 2017 er tallet faldet til 121 hændelser, der blandt andet omfatter kidnapninger og røverier. En nedadgående tendens, som man så allerede i 2016 år med 141 piratangreb.
Trods nedgangen i tallene, truer piraterne fortsat. I Nigeria har man i løbet af 2017 oplevet 20 kidnapninger, hvor piraterne har været udstyret med våben og har kidnappet besætningsmedlemmer. 39 af de i alt 49 besætningsmedlemmer, der i år er blevet kidnappet globalt, var om bord på skibe ud for Nigerias kyst. Det viser tallene, der tirsdag blev offentliggjort af IMB.
Generelt er farvandet i og omkring Nigeria fortsat risikofyldt til trods for, at den nigerianske flåde i flere tilfælde har været til stede. Det anbefales, at man er på vagt overfor faren. Antallet af angreb ud for Guineabugten kan være meget højere end tallene viser, da det ikke er alle angreb, som bliver indrapporteret.
Hos Dansk Rederier glæder man sig over nedgangen i antallet af angreb, men her anbefaler man også medlemmerne til at sørge for at have sikkerheden i orden, hvis man har skibe i området.
Kilde: Danske rederier