Alfa Laval får ordre i Mellemøsten
Alfa Laval, har fået en ordre på Alfa Laval Packinox varmevekslere til et petrokemisk kompleks i Mellemøsten. Ordren, har en værdi af cirka 85 millioner svenske kroner og levering er planlagt i 2013 og 2014.
"Vore Packinox varmevekslere anses for at være den ultimative løsning til krævende applikationer i raffinaderier og petrokemisk industri. Denne ordre bekræfter deres uovertruffen ydeevne i form af energieffektivitet", siger Lars Renstrøm, President og CEO for Alfa Laval Group.
Alfa Laval Packinox varmevekslere skal anvendes i en katalytisk omdannelsesproces til fremstilling af xylen, der anvendes til produktion af blandt andet syntetisk nylon og PET-flasker.
GCC-staterne i Mellemøsten (Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater) tegner sig for 11 procent af den globale petrokemiske produktion. Produktionen forventes at overstige 15 procent i 2015.
Alfa Laval er en af verdens førende leverandører inden for varmeoverførsel, centrifugal separation og væskehåndtering.
Kilde: Alfa Laval