Åbent brev til Danmarks politikere

Den 2. oktober var Folketingets åbningsdag, og det blev på sædvanlig vis markeret med diverse festligheder, og forskellige demonstrationer.

Jeg deltog i en af disse demonstrationer. Vi var en lille flok mennesker, her iblandt nuværende og tidligere søfolk, der var mødt op for at minde de gode politikere om, at Danmark har seks sømænd siddende som gidsler hos de somaliske pirater. Men ikke kun søfolk viste deres sympati og støtte til gidslerne og deres ulykkelige situation.

Også helt almindelige mennesker, bl.a. en nydelig kvinde med sit helt eget budskab – Do you care about your self? Do you care about Søren, Eddy + all six? – en kvinde, som tilsyneladende ikke havde nogen relation til gidslerne eller søfart, men som hun sagde, havde respekt for livet og med sin stille demonstration ønskede at markere gidslernes behov for hjælp. Det syntes jeg var flot. På den måde var vi flere, der prøvede at appellere til landets politikere om at gøre noget.

Den 2. okt. var også dagen hvor de seks gidsler fra LEOPARD har været holdt som gidsler af de somaliske pirater i 628 dage. Jeg er helt overbevist om, at deres 2. okt. ikke har været nogen festdag!

628 dage i et helvede, man end ikke har fantasi til at forestille sig. Hvornår skal dette mareridt slutte for disse stakkels mennesker?

Det er svært at få sat fokus på gidslernes tragiske situation, især når der fra politisk side manes til tavshed omkring gidslernes situation, en formaning der bliver fulgt af store dele af de danske medier.

Blandt landets politikere er der delte meninger om hvordan man skal forholde sig til denne tragiske gidselsag, og sådan må det unægtelig være. Jeg syntes det er en falliterklæring at se nogle, heldigvis ganske få, danske politikere tilsyneladende er helt uinteresseret i gidslernes problem.

Det er utroligt at man forsat, nu efter snart 2 år, ikke kan gøre noget for at hjælpe de stakkels mennesker i deres nød, men helst vælger at se den anden vej. Det gør det ikke bedre, man prøver at bilde befolkningen ind, at bare man tier og lader stå til, så skal gidslerne nok komme fri

Hvor naive har selv politikere lov at være? Tror vores politikere, at den danske befolkning består af en samling åndeligt underfrankeret individer, der er total blanke i låget?

At gidslernes problem ikke kun er et politisk problem, er selvfølgelig helt korrekt. Men det berettiger afgjort ikke landets politikere til at forholde sig totalt passive og afventende, i håbet om at problemet løses uden de nødvendigvis skal sætte deres præstige og popularitet i spil.

Politikernes opgave i forbindelse med kampen mod pirateriet, stopper ikke ved at de fremhæver landets store indsats i form af militær tilstedeværelse i piratfarvandene, eller at der bevilgedes ekstra store millionbeløb i forsøget på at sikre social og politisk stabilitet i det lovløse Somalia. Et land, der siden 1991 har været totalt uinteressant for danske politikere i det offentlige perspektiv.

Pludselig, i 2007 hvor Danica White blev kapret, ændredes dette. Nu skulle man til at forholde sig til et nyt begreb, nemlig kapring af danske handelsskibe og gidseltagning af besætningerne. Der er opnået meget omkring sikring af skibene og deres besætninger. Men er søfolkene uheldige at blive taget som gidsel, stopper de gode hensigter. Så er gidslernes skæbne lagt i hænderne på rederiets evne til at få dem frigivet, en evne vi desværre har været vidne til, ikke har været tilstrækkeligt i den aktuelle sag.

Her har seks søfolk, og deres familier, fået deres forsatte liv ødelagt. Ødelagt, på grund af nogle pengegrisk forbryderes evne til at manipulere med det internationale samfunds retssikkerhed på skammeligste vis.

Ødelagt, på grund af en politisk afmagt og uansvarlighed, som er helt uhørt i vores moderne verden.

Ødelagt, på grund af, at principper og politisk popularitet tilsyneladende har mere vægt, end seks søfolks liv og helbred!

Derfor kære politikere – vågn nu op til virkeligheden, og få disse stakkels mennesker frigivet.

Poul Erik Larsen Forhenværende navigatør