Aarhus: Vandflyver klar til start i foråret
Efter mere end fire års arbejde ser det nu ud til, at projektet med at etablere en vandflyrute mellem Aarhus og København, kan realiseres i løbet af foråret. Nordic Seaplanes, der står bag projektet, har fundet et DHC-6 Twin Otter-fly i Iran, som er renoveret og klar til start.
Planen er at flyve mellem containerhavnen i Aarhus Havn og Nordre toldbod i Københavns Havn fire-fem gange om dagen. Flyvetiden vil være cirka en time hver vej.
Ruten vil især henvende sig til forretningsrejsende, som har behov for at komme hurtigt frem og tilbage mellem de to byer.
I dag er det selskabet Nordic Seaplanes, som rigmanden Lars Erik Nielsen blandt andet står bag, som står for projektet. Men den oprindelige initiativtager var Rune Balle fra Samsø Seaplanes. Han er dog ikke med i projektet længere.
Kilde: check-in.dk