5x40 års jubilæum i Maersk Supply Service
I juli 1982 dimitterede fem lovende unge fra Sønderborg Søfartsskole og fik alle arbejde i Maersk Supply Service. Her steg de i graderne og har i dag alle rang af kaptajn. Men helt bemærkelsesværdigt er det, at de alle kan fejre 40 års jubilæum i Maersk Supply Service.
De dimitterede sammen for 40 år siden. Og i dag fejrer de alle 40 års jubilæum i Maersk Supply Service..
I et opslag på Facebook hylder Maersk Supply Service de fem kaptajner, Carsten Andersen, Flemming Bang, Peter Grøn, Keld Thilqvist og Peter Andersen for at have tjent virksomheden gennem ekstraordinært mange år.
I interviews på Maersk Supply Service´s hjemmeside beretter de fem jubilarer om de største forandringer, de største udfordringer og de bedste oplevelser, de har haft gennem deres i alt 200 år i virksomheden.
Kilde: Maersk Supply Service