44 Hanjin skibe nægtes service og kajplads
Omkring 44 af Hanjin Shipping Co Ltd’s skibe er nægtet adgang til havne eller service, mens mindst et skib er beslaglagt. Det oplyser en talsmand for rederiet. Ifølge nogle medier er der tilbageholdt flere af rederiets skibe, efter Hanjins har søgt ombetalingsstandsning og indgivet konkursbegæring.
De 44 skibe omfatter tilfælde, hvor udbydere af havnetjenester, såsom surring af last, har nægtet at udføre arbejde, eller at havnemyndigheder nogle steder nægter skibene adgang, da man frygter ikke at få betaling. Hanjin, verdens syvendestørste containerrederi, opererer 98 containerskibe.
Havne, der frygter ikke at modtage betaling, har nægtet at lade Hanjins skibe anløbe eller losse. Det betyder, at skibene er tvunget til at vente på at Hanjin, dets kreditorer eller partnere finder en løsning. Eksperter forventer tilstanden kan vare i uger, om ikke måneder.
Spotraterne på containerfragt på de store ruter fra Asien steg med op til 42 procent fredag, viser data fra World Container Index. Hanjin har en markedsandel på 2,9 procent af verdensmarkedet for containertransport til havs.
Uforudsigelige fragtrater ikke er nyt fænomen i containerindustrien, men en stor omvæltning af udbuddet som dette kan forårsage ekstreme kortsigtede prissving. Transportkunder må forvente stigende omkostninger og stram tildeling, som minimum i de næste uger.
Se også denne artikel: http://www.maritimedanmark.dk/sec/moduler/Newsportal/admin.asp?Mode=News&ID=31272
Kilde: marineLink.com