40.000 norske oliearbejdspladser er væk
Siden 1. januar 2014 er 40.000 stillinger i oliebranchen på den norske sokkel forsvundet, viser en ny oversigt udarbejdet af DNB Markets analytiker Truls Oma Erichsrud. Opgørelsen viser de annoncerede afskedigelser tilbage fra 1. januar 2014.
”Disse tal viser antallet som er opsagt, og medregner ikke antallet som er kommet i job igen. At der er forsvundet stillinger i den størrelsesorden, er ikke specielt opsigtsvækkende i betragtning af en den nedtur som har været i leverandørindustrien”, siger seniorøkonom Marius Gonsholt Hov i Handelsbanken Capital Markets.
Den 22. april i år viste optællingen at 35.000 oliejobs var forsvundet. Det betyder at mindst 5.000 arbejdspladser er blevet nedlagt eller varslet skåret væk i løbet af det sidste halvår.
Gonsholt Hov mener, at der er forhold i norsk økonomi, som taler for, at man skal være forsigtig med at påstå, at bunden er nået. Han henviser til konjunkturbarometeret for norsk industri for tredje kvartal, som viste pessimisme i leverandørindustrien.
Selskabet som har nedlagt flest stillinger er Aker Solutions, med en total på 3.270. Der efter følger Statoil med 3.023 nedlagte jobs.
Kilde: e24.no