250 samlet til møde om Hanstholm Havn
Hanstholm Havn skal være større og dybere. Det er mange borgere enige i, og derfor mødtes 250 mennesker onsdag eftermiddag på Hotel Hanstholm.
Borgermødet viste, at der er mange løse ender som skal på plads før planen kan realiseres. De politiske tiltag i søgen om tilladelsen til at udvide skulle være på plads d. 13. februar. Man håber at starte anlægsarbejdet i foråret 2013.
Den offentlige høringsfase er nu afsluttet og Thisted Byråd er på baggrund af forslag klar til at vedtage lokalplanen for havnen.
Én af de løse ender er finansieringen. 1. etape af udvidelsen, som angår anlæggelsen af ydermolerne, fundamenter til vindmøllerne og lukning af den eksisterende indsejling til fordel for en ny nordøst vendt, mangler stadig at komme på plads i regnskabsbøgerne. Men havnedirektør Birgitte Juhl er sikker på, at anlægsarbejdet kommer i gang i løbet af foråret.
Kilde: Nordjyske