10 m vanddybde i indsejlingen til Thyborøn
Uddybningen af sejlrenden ind til Thyborøn Havn, i Thyborøn Kanal, er nu fuldført. 10 m vanddybde i indsejlingen, fra Nordsøen og ind gennem molehovederne til yderhavnen, og helt ned til Limfjordskajerne i Sydhavnen er nu en realitet.
”På Thyborøn Havn har vi glædet os dagligt over synet af de store fartøjer Njord R, fra virksomheden Rohde Nielsen A/S og DC Orisant, fra Reimerswaal Dredging, der sammen har udført uddybningsarbejdet, lige udenfor vinduerne på vores havnekontor”.
Sandet fra uddybningen er blevet nyttiggjort til en større udvidelse af havnearealerne mod syd. Mere end 600 000 m3 sand er flyttet fra sejlrenden og op på land til skabelse af 150 000 nye kvadratmeter havneareal til godshåndtering i den sydlige del af Thyborøn Havn, parallelt med hovedvejen.
Projektet er både det største uddybnings- og havneudvidelsesprojekt i hele Thyborøn Havns historie.
Se video fra arbejdet herunder.