West of Duddon Sands officielt indviet
To måneder forud for tidsplanen er det lykkedes DONG Energy at få West of Duddon Sands Havmøllepark i fuld produktion. Parken er den danske energikoncerns ottende vindmøllepark i Storbritannien.
Parken ligger ca. 20 km ud for Barrow-in-Furness ved Englands nordvestlige kyst, og ingeniører har installeret og idriftsat de 108 møller og fundamenter på rekordtid ved hjælp af avanceret byggeteknik.
"Jeg er rigtig glad for at se, at West of Duddon Sands er oppe at køre og nu yder et vigtigt bidrag til Storbritanniens overgang til en energiforsyning med lav CO2-udledning. Den endelige opførelse af vindmølleparken er en hyldest til alle involverede parter", siger Samuel Leupold, Executive Vice President for DONG Energy Wind Power
"Storbritannien er et vigtigt marked for vores virksomhed, og vi har investeret for mere end fem milliarder britiske pund i dette marked i løbet af det seneste årti. Vi forventer at have investeret et tilsvarende beløb igen inden udgangen af 2020, da vi har en anden havmøllepark under opførelse og yderligere fire, der er i planlægnings- og udviklingsfasen",
tilføjer Samuel Leupold.
Nu hvor vindmølleparken er i fuld drift, vil den producere strøm nok til at dække ca. 280.000 britiske husstandes årlige strømforbrug.
Kilde: DONG Energy