VMS Group bliver Yanmar forhandler
NORDJYLLAND: Den danske VMS Group A/S med hovedsæde i Frederikshavn har indgået en aftale med Yanmar Europe om at blive autoriseret forhandler og servicepartner på produktrækken af medium og high speed skibsmotorer fra den japanske producent.
Foto: VMS Group.
“I kraft af vores mangeårige erfaring i den maritime branche kender vi Yanmar som producent af effektive, stærke og pålidelige motorer. Det er også det, vi hører fra ejerne af fartøjer med Yanmar-motorer installeret,” siger Kim Rasmussen, der er COO i VMS Group.
Foruden den danske VMS Group A/S består VMS Group af også af søsterselskaberne VMS do Brasil i Rio de Janeiro, Brasilien, og VMS Group Namibia i Walvis Bay, Namibia. I alt tæller VMS Group med søsterselskaber cirka 200 medarbejdere, herunder 100 højt kvalificerede skibsmontører, serviceteknikere og supervisorer, der arbejder over hele verden.
Kilde: VMS Group.