Vil forbyde krydstogtskibe i København
Står det til Enhedslisten, så skal det være slut med at komme sejlende til København om bord på et krydstogtskib. Partiet er bekymret over den luftforurening krydstogtskibe fører med sig, og synes heller ikke om den form for turisme krydstogtindustrien repræsenterer.
”En omlægning af turismen er nødvendig. Vi skal omlægge til en bærerdygtig turisme. Vi skal gå efter turister, der er her i længere tid, og ikke bare er lige omkring Den Lille Havfrue, Amalienborg, og hvad de ellers bliver kørt rundt til”, siger Line Barfod, der er spidskandidat for partiet til overborgmesterposten i København til TV2/Lorry.
Enhedslisten mener at man i fremover i stedet skal fokusere på turister der ankommer til hovedstaden i tog.
””Vi står med en galoperende klimakrise, og det ser ikke ud til at Christiansborg foreløbig kommer med noget, der for alvor rykker, så vi bliver jo nødt til at gøre noget i København, siger Line Barfod til TV-stationen.
Enhedslisten tippes til at blive det næststørste parti i Københavns Borgerrepræsentation.
Forslaget om nej til krydstogtskibe og ja til togrejsende indgår i et større klimaudspil som partiet netop har offentliggjort.
Andre elementer er et forbud mod reklamer for kul-, olie- og gasindustrien samt for fossile biler og flyselskaber i det offentlige rum.
Der er kommunalvalg i hele Danmark tirsdag.
Redaktionen