Vestas igen bedste vindmølleproducent
Vestas ligger for andet år i top på FTI Intelligences’ foreløbige liste over verdens top fem største udviklere og producenter af vindmøller. Ifølge rapporten, er det danske selskab i spidsen for andet år i træk med en betydelig margen til konkurrenterne.
”2014 var et rekordår for vindmølleindustrien, men det var primært drevet af et boom og frygt for, hvad der ville ske lovgivningsmæssigt i Kina og Tyskland”, siger Feng Zhao, direktør i FTI Consulting og chef for Wind Energy i FTI -Cl Energy.
Tyske Siemens, med en stor del af deres vindmølleproduktion placeret i Danmark, har indtaget andenpladsen efter at have været nummer fire i 2013. Det er selskabets rekordår med installation af havmøller, der har haft stor betydning.
Goldwind forblev den største mølleproducent i Asien, men faldt globalt fra andenpladsen til tredjepladsen.
GE næsten fordoblede sine installationer og ligger nu på fjerdepladsen, efterfulgt af Energon, der tabte dele af det internationale marked til de øvrige konkurrenter.
”Selv om væksten i Syd- og Østasien samt Latinamerika vil forblive stærk, uden et stabilt marked i Europa, og den politiske konsekvens i USA, forventes det
globale vindmarked at falde i 2016”, siger Feng Zhao.
FTI-CL Energys rapport vil blive offentliggjort i Global Wind Market Update - Demand & Supply 2014 i marts.
Kilde: offshorewind.biz