Verdens største skibsfartsmesse åbnet
SMM 2012 slog tirsdag morgen dørene op for de første af de op mod 50.000 mennesker, der over de næste fire dage ventes at besøge den store messe. 2.100 maritime virksomheder har fundet vej til Hamborg, det største antal nogensinde.
”Vi er meget glade for, at vi kan fejre vores 25-års jubilæum med endnu en rekord. De 2.100 udstillere er en fremgang på 105 i forhold til SMM 2010”, siger Bernd Aufderheide, CEO for Hamburger Messe.
Udstillerne kommer i år fra 62 lande, blandt andet fra Danmark der har en stor national stand på messen, plus et antal individuelle udstillere.
Maritime Danmark vil i dag og i morgen besøge en række af de danske udstillere, men også fortælle om de andre sideaktiviteter der foregår rundt om messen.
Redaktionen