Verdens største LNG-bunkerskib hjemme
Med en kapacitet på 18.600 cbm er det LNG-bunkerskibet Gas Agility det største, der nogensinde er bygget. Det er det første af en flåde, der skal forsyne CMA CGM´s 23.000 teu store LNG-drevne containerskibe med brændstof.
Gas Agility er nu ankommet til Rotterdam tre måneder efter at have forladt Hudong-Zhongua værftet i Kina. Det er charteret på en ti-årig aftale af Total, der har skrevet kontrakt med CMA CGM om levering af de enorme mængde LNG til rederiets i alt ni kommende LNG-drevne mega-containerskibe, hvor af det første - Jacques Saade - bliver leveret senere i år.
MOL, der ejer Gas Agility, er ved at få bygget et søsterskib på samme værft, der skal service LNG-drevne skibe i Middelhavet fra 2021.
Kilde: TradeWinds