Vattenfall: fri af subsidier i 2025
Det svenske energiselskab Vattenfall forventer, at selskabets offshore vindprojekter vil være så konkurrencedygtige, at der ikke vil være behov for statsstøtte i 2025. Det siger selskabets leder for strategiske projekter i vindindustrien, Michael Simmelsgaard.
I 2025 forventer Vattenfall at have syv GW installeret kapacitet på land og til vands. For øjeblikket har Vattenfall en vindportefølje på 1,8 GW installeret kapacitet, men annoncerede for nylig beslutningen om at investere 5,5 milliarder euro i udvikling af vindprojekter indtil 2020. Det vil gøre Vattenfall i stand til at nå målet.
Vattenfall er en af Europas største energiproducenter og ejes 100 procent af den svenske stat. Vattenfall har godt 1.000 vindmøller opstillet i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien og har valgt Danmark som centrum for vindenergi. Det vil sige, at alle godt og vel 1.000 møller overvåges fra et kontrolcenter i Esbjerg.
Kilde: offshorewind.biz