Uventet stort overskud i Nexø Havn
Nexø Havn A/S kom ud af 2012 med et overskud på 492.000 kroner. Der er lidt bedre end budgetteret, da man kun havde forudset et overskud på 440.000 kroner. Havnes bestyrelsesformand er godt tilfreds med resultatet.
”Overskuddet er kommet hjem på trods af betydelige udgifter ved Skarvø´s forlis i Nexø Havn og hensættelse for at imødegå tab på skibsprojektet Svanen", frotæller havnens bestyrelsesformand Birger Rasmussen til DR P4.
Nexø Havn havde i 2012 i alt cirka 30 hjemmehørende fiskefartøjer, (mod omkring150 flere i 80erne). De har sammen med andre danske, tyske, svenske, finske, baltiske, russiske og polske fartøjer landet i alt cirka 23.000 tons. fisk i løbet af 2012, til en værdi af omkring 73 millioner kroner.
Havnen har et beddingsanlæg der kan tage skibe på land op til 650 tons. På havnen er der i løbet af året mellem 200 og 300 personer beskæftiget.
Der er 3 fiskemodtagere på Nexø Havn, Espersen A/S, Fish Pro A.m.b.a., samt Årsdale fisk.
Havnen har to skibsværfter, motorreparationsværksted, elektronikværksted, sejlmager/vodbinderi,
samt olieleverandører med havnebaserede bunkerfartøjer.
På havnen ligger Nexø Redningsstation, med to fartøjer hhv. Leopold Rosenfeldt og LRB 18.
Bornholms Regionskommune er hovedaktionær i Nexø Havn A/S.
Kilde: bornholm.nu/Nexø Havn