US Coast Guard isbryder når Nordpolen
Den amerikanske forskningsisbryder Healy fra US Coast Guards og et forskningshold fra Geotraces nåede den 5. september frem til Nordpolen. Det er første gang et amerikansk overfladefartøj foretager turen uden eskorte. Der er 145 mand med på skibet.
Healy er i gang med en international videnskabelig undersøgelse af geokemien i verdens oceaner, som Geotraces gennemfører. Isbryderen, der betegnes som hørende til mellemstørrelsen i USA, er 128 meter lang og kan bryde is med en tykkelse på op til 1,4 meter med en fart på tre knob.
Nyheden kommer blot en uge efter, at præsident Obama opfordrede til at USA gik i gang med at bygge en ny tung isbryder, der skal fungere som flydende kommandocentral og patruljere de amerikanske del af Arktis fra 2020, da skibsfarten på grund af den svindende havis vil tiltage.
Kilde: 45enord.ca og USCG