Uroligheder i Chile breder sig til havnene
De omfattede politiske uroligheder der har rystet Chile siden sidste uge, har nu også bredt sig til havnene. Der strejkes i mere end 20 havne, blandt andre de store havne i San Antonio og Valparaiso. Årsagen til urolighederne er utilfredshed med stigende leveomkostninger.
Urolighederne har flere steder udviklet sit til hærværk og plyndringer af butikker.
11 mennesker meldes dræbt, mens 1.500 er anholdt. Skaderne menes at løbe op i mere end 300 millioner dollar.
Regeringen indsatte fredag soldater for at genoprette roen - indtil videre uden held.
Redaktionen