Urenset spildevand dumpes i Østersøen
Kun 30 procent af de 261 internationale krydstogtskibe der besøgte Østersøen sidste år, valgte at tømme deres spildevandstanke mens krydstogtskibet lå i havn. Resten af skibene tømte deres tanke direkte ud i havet.
Baltic Marine Environment Protection Kommissionen (HELCOM) vurderer, at de store mængder af urenset spildevand der hvert år udledes fra krydstogtskibene, bidrager til at forværre
miljøproblemerne i Østersøen. HELCOM opfordrer derfor rederierne til at benytte de anlæg til modtagelse af spildevand som i dag findes i mange havne.
Det er ikke muligt at tvinge krydstogtskibene til at aflevere deres spildevand i land. Alle skibe kan i dag frit tømme deres spildevandstanke i havet, blot det sker mindst 12 sømil fra land.
Græsrodsbevægelsen WWF vil i år gennemføre aktioner ved krydstogtskibe hvor passagererne vil blive gjort opmærksom på problemet. WWF opfordrer passagererne til at stille krav til rederierne om, at de undlade at dumpe spildevand i havet.
Kilde: YLE