Ultra slow steaming er vejen frem
I stedet for at flytte varer så hurtigt som muligt fra A til B er det nogle gange det bedste at sætte farten bevidst ned. Inden for skibsfarten har man i nogle år brugt slow steaming for at reducere brændstofomkostningerne, og nu lancerer Wärtsilä sit nye koncept, Ultra Slow Steaming.
Ifølge Teus van Beek, general manager hos Wärtsilä’s afdeling for markedsudvikling og innovation, er der en klar udvikling inden for skibsfarten i retning af langsommere, større og mere simple operationer. Efterhånden som det tager længere tid for et skib at nå en havn, vil løn til besætningen udgøre en voksende omkostning. Under de forhold kan ubemandede skibe vise sig at være fremtiden – men kun under visse betingelser.
”Faldende lønomkostninger ved at reducere medarbejderantallet giver kun mening i en situation, hvor farten – den tid der bruges på rejsen – ikke er en faktor, hvilket betyder, at farten er lav”, siger Teus van Beek.
Brændstof udgør dog stadig hovedbestanden af et skibs driftsomkostninger. Da kun 25 procent af den energi, der er i brændstoffet, bliver brugt i dag, er skibseffektiviteten sammen med fartreduktion nøglen, når det gælder om at bringe omkostningerne ned.
Wärtsiläs koncept Ultra Slow Steaming går ud på at bringe economy of scale ved hjælp af store skibe og sikre ruteplaner, der nok er lange, men hvor man er helt sikker på at undgå uventede vejrbetingelser. Ifølge Teus van Beek er Ultra Slow Steaming en god mulighed i de tilfælde, hvor der ikke er brug for køling til godset ombord på skibet, og der heller ikke er brug for andre specielle forhold til godset, ligesom godset i sig selv ikke kræver meget opmærksomhed.
Ifølge senior development manager, Henning von Wedel, overvejer Wärtsilä ubemandet Ultra Slow Steaming, da omkostningsreduktioner netop er det, som kunderne efterspørger. Der er dog mange faktorer i spil.
”En af faktorerne er skibets driftsomkostning og en anden er besætningsomkostningen. Jo langsommere du sejler, jo lavere er driftsomkostningen, og i modsætning hertil, stiger besætningsomkostningen med lavere fart”, siger Henning von Wedel og tilføjer, at der også er andre faktorer såsom den finansielle omkostning i forbindelse med godset samt fragtraterne.
Kilde: Wärtsilä