Tyske skibsartillerister trænet i Sønderborg
I dag - 100 år efter Genforeningen - er der næppe mange der tænker på, at det vi i dag kender som Sønderborg Kaserne, i sin tid blev bygget som kejserlig Schiffsartillerieschule Sonderburg. Skolen uddannede artillerister, der senere gjorde tjeneste om bord på tyske krigsskibe i to verdenskrige.
Museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland, har produceret en video om skolen der kan ses herunder.
Marineskolen blev indviet i 1907, og var et led i den tyske flådeoprustning fra 1898. En oprustningen bragte Tyskland på kollisionskurs med Storbritannien, og var med til at sætte scenen for Første Verdenskrig.
Som det fremgår af filmen, var en lang række krigsskibe hjemmehørende i Sønderborg: SMS Prinz Heinrich, SMS Prinz Adalbert, SMS Schwaben, SMS Undine, SMS Stuttgart, SMS Augsburg, SMS Wettin, SMS Mars, SMS Drache, SMS Delphin og SMS Fuchs.
Både SMS Adalbert og SMS Undine gik ned i Østersøen i 1915.
Undervandsoptagelser i videoen er bragt med tilladelse fra Henrik Helsinghoff Jensen.
Kilde: Museum Sønderjylland / YouTube