Tyrkisk skib i stor nød efter grundstødning
Et grundstødt tyrkisk fragtskib ved Bari i Syditalien tager vand ind gennem tre huller i skroget. Efe Murat på 5.800 DWT gik på grund ved Bari den 23. februar af Bari. Inspektion foretaget af den italienske kystvagt og et hollandsk bjærgningsselskab viste, at der var tre huller i skroget.
Vandet står omkring to meter højt i maskinrummet, efter at skibet grundstødte på en bølgebryder, sandsynligvis på grund af den kraftige storm, der hærgede i den nordlige del af Middelhavet i løbet af Weekenden.
I dag er man gået i gang med at fjerne brændstoffet fra skibet. Hidtil er der ikke konstateret forurenende udslip fra fartøjet. To bugserfartøjer, et fra Grækenland og et fra Sicilien er på vej for at trække skibet fri. Fartøjet er opført som opereret af Efemay Shipping.
Redaktionen