Tuco sender ny højtryksrensebåd til Norge
Tuco har fået godt fat i det norske marked for servicebåde, og sender nu den anden 15m ProZero højtryksrensebåd nordover til AKVA Marine Service. Prozero HPC-båden er bygget af kompositmaterialer, hvilket reducerer vægten og sikrer høj holdbarhed.
Takket være den lave vægt og de to indbyggede dieselmotorer, der er tilkoblet et Volvo Penta IPS fremdrivningssystem med fremadvendte, trækkende propeller, kan fartøjet operere med mere end 33 knob.
Skrogstrukturen til denne særlige ProZero-model har specifikke detaljer og forstærkninger, der gør den ideel til drift inden for akvakultur. ProZero-skroget sørger for en stabil sejlads, selv i voldsomt hav, hvor de fleste skibe må overgive sig
ProZero-bådene er tilgængelige i flere versioner, som alle er omhyggeligt skræddersyet til at passe til særlige brugskrav. Cockpitlayoutet i arbejdsbådene er indrettet til at maksimere brugen af state-of-the-art operationsstyring og navigations hjælpemidler.
Redaktionen