Tre fiskere reddet i Nordsøen, to omkom
Besætningen på krydstogtskibet Pacific Princess reddede tre fiskere i Nordsøen lørdag. De tre mænd blev reddet fra en redningsflåde efter fire timer til søs, da deres fartøj sank omkring 25 miles fra Great Yarmouth, Norfolk, i Storbritannien. To andre blev senere fundet døde.
”Helikopteren fandt de savnede besætningsmedlemmers lig nær det sunkne fiskerfartøjs vrag. Alle enheder er nu kaldt tilbage”, sagde Aimee Rampton, Coastguard Operations Controller.
U.K.s kystvagt og to redningshelikoptere deltog i eftersøgningen sammen med RNLI redningsbåde fra Gorleston og redningsfartøjer fra Caister og Lowestoft. Andre skibe i området var også involveret i eftersøgningen.
Fartøjet sank meget hurtigt og nåede ikke at udsende mayday. De to omkomne blev fundet efter syv timers eftersøgning. Alle fem ombord på skibet var udenlandske statsborgere. Den formelle identifikation af de to omkomne, har endnu ikke fundet sted.
Kilde: Maritime Executive