TransTimber får ny type scrubber
Stora Ensos chartrede skib TransTimber, der er i teknisk management hos Transatlantic Ship Management, har fået en helt ny type closed loop scrubber installeret. Vandet i procestanken gives elektriske impulser fra en række elektroder i tanken.
”I vores scrubber-system spiller det ingen rolle, om det er salt- eller søvand, hvilket er vigtigt for fartøjer, som går op i Bottenbugten, hvor vandet stort set er frit for salt”, siger Thomas Knudsen, skandinavisk agent for Singapore-baserede Ecospec, der har udviklet den nye type scrubber i samarbejde med Transatlantic og Stora Enso. Det er værftet Oresund Drydocks i Landskrona, som har stået for installationsarbejdet.
Et andet problem i de nordligste egne, hvor Transatlantics skibe sejler, er, at vandet indeholder is i vinterhalvåret, og så kan det ikke bruges til en almindelig scrubber-proces.
”Eftersom vi anvender en helt anden teknisk proces i energioverføringen, opbygger vores system ikke varme på samme måde som almindelige scrubbere. Vandet, som allerede findes i fartøjets ”sea chest” rækker til køleprocessen”, siger Thomas Knudsen.
Alternativet til at få installeret et scrubber-system ville være fra årsskiftet at gå over til at bruge den dyre bunkerolie med lavt svovlindhold, men den er 50 procent dyrere end almindelig bunkerolie.
Kilde: Sjöfartstidningen